JRS Advokatfirma
Advokatfirma i Aarhus med speciale i familieret og strafferet.
Som beskikket forsvarsadvokat er det min opgave at sikre dine rettigheder og varetage dine interesser igennem hele forløbet, fra sigtelse til dom.
Jeg sørger for at hver en sten er vendt, så du er sikret det bedste forsvar.
Specialer/fagområder
Jeg rådgiver dog også inden for andre områder, blandt andet arv/testamente, ægtepagter, andre kontrakter og bodeling.
Ejendomshandel
Jeg yder rådgivning både indenfor køb og salg af fast ejendom.
For begge slags handler gælder at der skal udarbejdes skøde og refusionsopgørelse. Det afhænger af aftale hvem der udarbejder disse.
Som advokat ved køb varetager jeg dine interesser igennem hele forløbet, herunder gennemgår jeg købsaftalen og tilhørende dokumenter. Jeg sørger for at du er grundigt informeret om væsentlige forhold, således at du ikke får ubehagelige overraskelser efterfølgende.
Som advokat ved salg udarbejder jeg købsaftale og indsamler nødvendige dokumenter. Jeg varetager kontakten til køber/dennes advokat i hele forløbet.
Straffesager
Som tiltalt i en straffesag, har du ret til at få beskikket en forsvarsadvokat.
Du har ret til selv at vælge hvilken advokat du ønsker som forsvarer.
Det er forsvarsadvokatens opgave at varetage dine interesser igennem forløbet fra sigtelse til dom.
Familiesager
Sager om barnets bopæl, forældremyndighed og samvær, starter med en ansøgning ved familieretshuset.
Det er familieretshuset der oplyser sagen. Familieretshuset kan enten selv træffe afgørelse i sagen eller sende sagen til retten til afgørelse.
Hvis du opfylder betingelserne for fri proces, så har du ret til gratis advokatbistand under retssagen.
Tvangsanbringelse
Hvis kommunen ønsker at tvangsanbringe et barn/ung udenfor hjemmet, så har forældrene og barnet/den unge, hvis det er fyldt 12 år ret til gratis advokatbistand i sagen.
Man kan frit vælge hvilken advokat man ønsker.
Advokaten forbereder sagen og møder sammen med forældrene/barnet/den unge i Børn- og Unge udvalget, som skal træffe afgørelse i sagen.
Advokat Jane Rasmussen
Advokat med flere specialer – herunder familiesager og straffesager
Jeg har siden min ansættelse som advokat i 2016 beskæftiget mig med sager om forældremyndighed, bopæl og samvær.
Jeg har ført en lang række sager ved domstolene. Mit arbejde i disse sager tager udgangspunkt i børnenes interesser og min rådgivning af klienter, vil have omdrejningspunkt herom. Jeg tager skarpt afstand fra konfliktoptrappende adfærd og jeg bestræber mig på at opnå forligsmæssige løsninger, så vidt det er muligt.
Jeg beskæftiger mig også med tvangsanbringelse af børn, hvor jeg kan repræsentere både børn og forældre.
Forinden min ansættelse som advokat har jeg i en lang årrække været ansat på Justitsministeriets område med arbejdssted i Kriminalforsorgen.
Her har jeg arbejdet som juridisk fuldmægtig i forskellige fængsler, herunder Enner Mark fængsel ved Horsens og Nr. Snede fængsel samt i Direktoratet for Kriminalforsorgen, København og Områdekontoret i Hobro.
Jeg har derfor indgående kendskab til straffuldbyrdelse og forholdene i kriminalforsorgens fængsler. Som følge heraf kan jeg også rådgive om afsoningsmæssige forhold.